| 27 januar 2010
|
Det Grønne Løb har fået topsponsor
I år sker der en yderligere udvikling af Det Grønne Løb. Det har taget navneforandring.
Bordpladefabrikken PFP i Kjellerup er gået ind i løbet som hovedsponsor.
- Sponsoraftalen betyder både en udvidelse af løbet med en halvmaraton-rute og at der er attraktive gaver til alle de løbere, der deltager i en af de nu fem distancer, siger løbsleder Rasmus Viuff:
- Vi vil gerne gøre PFP Classic - Det Grønne Løb til en løbefest med flere aktiviteter på Torvet og forhåbentlig med flere deltagere på ruterne. Vi er meget spændte på at se, hvordan halvmaraton-ruten bliver modtaget, siger Rasmus Viuff.
Ud over halvmaratonruten er der børneløbet på 1,5 kilometer, samt ruter på 3,3, 6,6 og 9,9 kilometer.
PFP A/S vil gerne markere sig lokalt. Ikke nødvendigvis for at sælge flere bordplader i det midtjyske, men for at fortælle omverdenen, hvem man er.
- Vi kunne have valgt at dele en række mindre beløb ud til forskellige begivenheder og foreninger, men vi har lige nu valgt at satse på et enkelt arrangement, siger salgs- og marketingdirektør Peter Damkjer fra PFP A/S:
- Vi ser PFP Classic – Det Grønne Løb som noget positivt, som vi gerne vil være med til at støtte. Og kan løbet nå eksempelvis 500 deltagere, så vil det være rigtigt godt.
Ud over PFP A/S, så støttes PFP Classic – Det Grønne Løb af Nordea i Kjellerup, Kjellerup Handelstandsforening og Midtjyllands Avis, der alle er medarrangører
|
.
![]() |
Praktiske oplysninger
Start/mål er på Torvet, 8620 Kjellerup
Løbsnumre udleveres på Torvet.
Udleverede chips SKAL afleveres efter løbet. Sker det ikke, modtager du en regning for chippen.
Omklædning og bad kan foregå i Kjellerup Hallen, 150 meter fra startområdet. Der er ikke vagt ved omklædningsrummene.
Værdigenstande m.v. kan opbevares i et depot på Torvet. Det sker under eget ansvar.
Toiletter er i Kjellerup Hallen
Der er under løbet vanddepot ved start/mål samt midt på ruten for PFP Classic.
Der er førstehjælpsudstyr på Torvet. Der er placeret førstehjælpere hele vejen rundt på ruten.
Når løberne krydser veje sørger Hjemmeværnet i Kjellerup for fri passage.
På Torvet er det muligt at købe vand, øl, pølser m.v.










